Har din tekst struktur, der bør kontrolleres? Måske har du ikke tænkt over det, men det kan være, at der ringer en klokke, når du læser eksempler på, hvad det kan være.

Det er typisk fagtekster, der har struktur. Og jo større værk, jo mere struktur.

Systematisk redigering er en genvej til at spare tid og penge, samtidig med at tekstens kvalitet forøges.

Eksempelvis fik jeg en korrektur med ca. 1.300 noter med op imod 3.000 henvisninger til litteraturlisten. Dem behandlede jeg systematisk ved at kopiere noterne og derudfra lave en alfabetisk liste over henvisningerne, så de nemt kunne sammenlignes indbyrdes og med litteraturlisten. Dét ville være uoverkommeligt under den løbende læsning af noterne og brødteksten.

Fremgangsmåde ved systematisk redigering

Systematisk redigering består i følgende trin:

1. Fokusér på én informationstype ad gangen, der skal kontrolleres, fx henvisninger.
2. Identificer informationstypen.
3. Lav en liste over alle tilfælde af informationstypen og kontroller den.

Fremgangsmåden stammer fra kontrollen af ordbogsdata. I dag er ordbogsartikler splittet op i mange informationstyper, fx ordklasser og emneområder. Det muliggør en samlet kontrol i hele ordbogen; den er nyttig, fordi man nemt overser fejl ved gennemlæsning. Læs her om systematiske kontroller af den store Tysk-dansk ordbog (2.125 sider).

I den systematiske redigering bruger jeg en kombination af forskellige tekstprogrammer og regneark samt programmer, der kan sammenligne ordlister og lave ordstatistik.

Eksempler på kontrol

• I Grammatik over det Danske Sprog bind I-III kontrollerede jeg paragrafnumrene og bogens mange citater. Se video her.

• I Oxford vinleksikon blev henvisninger til opslagsord kontrolleret, da bogen skulle komme i ny udgave.

Eksempler på systematisk flytning af data

• I en dialektordbog over thybomål ‘vender’ jeg artiklerne om, så man også kan slå op fra rigsmål til thybomål. Se video med et simpelt eksempel her. Videoen kører langsomt, så man kan følge processen, og stoppes, når pointen er klar.

• I Anna og Michael Ancher. Breve og fotografier bind 1-6 blev en lang række elementer identificeret, trukket ud og kontrolleret. Læs mere her.

• I Dansk fremmedordbog blev 10.000 artikler ‘vendt om’ til brug i Omvendt Fremmedordbog.

Elementer, som kan behandles systematisk:

• Overskriftniveauer og indholdsfortegnelse
• Henvisninger til litteraturliste
• Litteraturlistens form og alfabetisk rækkefølge
• Figur- og tabelnumre og tilhørende forklaringer
• Noter
• Register
• Navne
• Årstal, fx fødsels- og dødsår
• Forkortelse eller fuldskrivning af årstal og sidetal, fx 1940-45
• Valgfrie staveformer